Moderne værksted - DCU testcenter samt godkendt camping værksted.

Ny Vejle Caravan´s værksted er moderne og veludstyret. Kombineret med vore dygtige medarbejdere, er vi rigtigt godt klædt på til at servicere dit feriehjem.

Danmarks mest moderne Caravan center

Vores nye Caravan center i Vejle er landets mest moderne campingcenter. Udover at kunne tilbyde vores kunder campingvogne, camping udstyr og telte har vi også vores helt eget Caravan værksted i centeret. Kombineret med vores mange dygtige medarbejdere er vi derfor klædt godt på til at servicere dit mobile feriehjem i vores Caravan center.

Et af landets autoriserede DCU testcentre - nær Århus, Kolding og Horsens

Vejle Caravan ligger i kort afstand fra Kolding, Horsens og Århus og har eget værksted, hvor vi udfører reparationer, klargøringer og udbedrer skader. Værkstedet er moderne og veludstyret, hvilket giver os mulighed for at udføre arbejdet til perfektion.

Herunder kan du se en bred vifte af forskellige værkstedsopgaver samt priserne på disse.

U1: Gastest - kr. 895,00.

Ved gastesten foretages en undersøgelse af gasanlægget i campingvognen eller autocamperen med trykmåling, kontrol af aftræk, røggasmåling, ventilationsforhold og lukketryk ifølge Sikkerhedsstyrelsens krav.

U2: Fugttest - kr. 740,00.

Fugttesten er et kontrollerende eftersyn, hvor campingvognen eller autocamperen bliver gennemgået for fugt og karosseriutæthed. En fugttest bør foretages med jævne mellemrum og mindst én gang om år

U3: Brugtvognstest - kr. 2.065,00.

Brugtvognstesten tjekker campingvognen for fejl og mangler. DCU anbefaler denne test, når der handles privat. Testen inkluderer vejning, gastest og fugttest af campingvognen, men ikke reparation eller service. 

U4: Lille servicetjek incl. gastest - kr. 2.850,00.

Et lille servicetjek anbefales hvert andet år. Campingvognen smøres, bremserne efterses, og bremsestanden testes. Campingvognens funktioner, blandt andet gas, testes. Hvis campingvognen er mere end tre år gammel, anbefales det store servicetjek (U5).

U5: Stort sikkerhedstjek - kr. 3690,00.

Det store servicetjek er meget omfattende. Her bliver campingvognen gennemgået fra A til Z og med en udførlig rapport.

Værksteds timepris - kr. 599,00.

Vask - kr. 799,00
Har du ikke tid til selv at vaske din campingvogn, kan vi gøre det for dig inkl. grundrens og skyllevoks.

Alle priser er incl. moms, men excl. evt. reservedele.

Tillæg for boggie aksel er kr. 220,00 samt tillæg for euroaksel er kr. 440,00 pr. stk.

Tillæg for Centralvarme- skift af glykol, tilæg kr. 1885,00

Rabat for DCU medlem fra 1/9 - 28/2 = 15% og fra 1/3 - 31/8 = 5%. Rabatten gælder kun for DCU eftersyn (U1-U2-U3-U4-U5).

HUSK AT OPLYSE DCU MEDLEMSKAB VED TIDSBESTILLING.

Cookies: Ny Vejle Caravan benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.